4.07.2006

Spørgsmål fra en konfirmand: Fremtiden? Hvad skal der ske?


Godt spørgsmål - det tænker vi nok alle sammen på - eller hvad?
Det enkle svar: det ved vi ikke - jo, vi regner da med mange ting: at solen står op i morgen, at der er påskeferie i næste uge, at I skal konfirmeres på en bestemt dato osv - men om det nu også virkeligt sker - ja, det må tiden vise...
Ville det være fedt, hvis man vidste helt præcist, hvad der ville ske i fremtiden? Ja og nej!
Ja - for så behøvede man måske ikke gå og være bekymret - og man kunne forberede sig på det, der kom.
Nej - for så ville man vide en masse, som det ikke var rart at vide - og ville nutiden blive bedre af det?
Fremtiden kan virke skræmmende - hvad sker der med mig, min familie og venner og hele verden om 2 år - om 10 år? Ved Gud, hvad der vil ske - og har han allerede bestemt, hvad der skal ske - om jeg skal være buschaffør eller skuespiller, bo i Australien eller i Hjørring? Ja - det ved vi jo heller ikke!
For det meste tænker jeg, at Gud ved en hel del mere om mig og min fremtid, end jeg gør - men jeg tror ikke, at han styrer mig som en maneqindukke - han har da skabt os med hjerne! Men han kender mig og holder af mig - det gælder også dig - og er det egentligt ikke nok at vide?

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Haha gæt hvem der er kommet med sådant et fantastisk spørgsmål...

Det er da selfølgelig Luffe fra København, mig altså.
jeg glæder mig vildt til at se jer igen, håber i kommer til de der TUF-weekender det ser i hvert fald smadder hyggeligt ud :-)

Anonym sagde ...

Ndøøø. du er bare super meget misundelig ja du er.

Anonym sagde ...

nææ!

ma doing doing doing !