3.31.2006

Konfirmationen nærmer sig


Jeg har været ude og gøre reklame for TUF i København og i Strandby, hvor jeg mødte nogle konfirmander - her er to af dem...










Jeg spurgte Jeppe og Astrid, hvad der har været det bedste ved at gå til konfirmationsforberedelse.
Jeppe: -
det har bare været hyggeligt at være sammen med de andre. Jeg føler også et eller andet sted, at jeg er kommet tættere på Gud. Og så var det en kanon fed konfirmandweekend.
Astrid: -
det har været godt at lære noget om Gud – nu ved man ligesom noget mere. Jeg synes også, at det har været pænt hyggeligt at gå til konfirmationsforberedelse, fordi der er et godt sammenhold og kage.

Hvad glæder du dig mest til på konfirmationsdagen?
Astrid: - at få det hele overstået. Nu har vi ventet på den dag i så lang tid, og jeg er næsten klar
.
Jeppe: -
jeg glæder mig til at se min mormor stråle helt vildt inde i kirken.

Har du tænkt på at holde en tale eller lave en sang til dine forældre?
Jeppe: -
Jeg tror, at jeg både vil holde en tale og skrive en sang – måske skal der også være noget med guitar i det, men jeg er ikke kommet i gang endnu.
Astrid: - Jeg har lavet en sang, som jeg regner med, at gæsterne vil synge med på. Den har ni vers.

Jeppe og Astrid skal konfirmeres d. 9. april.