Hvis man sådan går og filosoferer over, om Gud eksisterer, eller kender nogen, der gør - så er det næste måske værd at læse...
Det bedste argument imod Guds eksistens er hans egen tavshed. Hvorfor afslører han sig ikke? Han gemmer sig garanteret, gør han. […] Der er faktisk flere i Bibelen, der klager over præcis dét: “Hvorfor står du så langt borte, Herre? Hvorfor skjuler du dig i trange tider?” (salmernes bog)
Og så er det, at man får en mistanke: Det er garanteret, fordi han slet ikke findes - og det vil han åbenbart nødigt indrømme. Derfor skjuler han sig. Hvis det var os, der var Gud, ville vi så ikke være noget mere på mærkerne? Så ville vi da ikke overlade det til de små menneskekryb at lege gætteleg og lade dem famle sig frem i mørket. Er man Gud, så er man vel også almægtigt - og skulle det så være noget problem at bevise, at man er? […]
Hvis Gud bare var interesseret i at bevise, at han er der, så var det selvfølgelig ikke noget problem. Det behøverde han ikke engang knipse med fingrene for. Ét ord fra ham, og verden ville skælve, eller der ville komme en sol mere på himlen, eller Rudkøbing og Roskilde ville bytte plads.
Men skal han vise ikke blot, at han er, men hvem han er, så er han nødt til at gå andre veje. Noget besværligere. Skal han vise, at han elsker os, så er det ikke så enkelt længere. Og det tager mere tid.
(Fra Leif Andersen Ateistisk andagtsbog)
10.31.2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar